Emma i Frugthaven - ny opsætning!
Aldersgruppe:  4-9 år
Medvirkende: Lotte Kielberg og Susanne Noer
Instruktør: Tiia Kotkas
Komponist: Lotte Kielberg
Varighed: 35 min.
Spilleareal 4x4x2,5
Publikum Max. 80 personer
Pris 4.000,- excl. moms.

Emma I frugthaven – en musikalsk forestilling for børn fra 4-9 år.

Forestillingen er inspireret af Elsa Beskows bog ”Lille Ole og hans bold.”

I frugthaven har Emma sin ynglingsplads. Hun nyder at sidde i skyggen under æbletræet og lade minderne fylde hende…………
.Engang for mange år siden, skete der nemlig noget mærkeligt!

Emmas forældre var lige blevet skilt og Emma var rigtig ked af det.
Pludselig hørte hun en stemme bag sig – og med ét blev hun hvirvlet ind i en underfuld og poetisk verden.

Emma fortæller historien om dengang fru Vinteræble sang om æblebørn og efterårshøst, om de skrappe og sippede blommefrøkner, om den glade og seje stikkelsbærdreng og fugleskræmslet som var god til rap.

En sjov og varm forestilling om fantasiens, naturens og musikkens magi.

En forestilling om at finde glæden midt i alt det triste.